13/01/2025

Parfume er ofte i hudplejeprodukter. Det giver os en frisk og opkvikkende følelse. Men i hudpleje har skjulte risici, som kan være skadelige både for huden og miljøet. I denne artikel kigger vi på de potentielle negative effekter af parfume i hudpleje og hvorfor det er vigtigt at træffe informerede valg for en sundere hud og med omtanke for miljøet.

Fragrance: The delightful and harmful ingredient

Over 2.500 forskellige parfumeingredienser

Der findes mere end 2.500 parfumeingredienser. For at sikre forbrugernes sikkerhed skal brands overholde EU’s kosmetikforordning, som stiller krav til alle ingredienser – herunder parfume.

Ifølge reglerne er nogle stoffer begrænset eller forbudt. Ingredienser, der er almindelige allergener, skal deklareres på produktets ingrediensliste, hvis koncentrationen overstiger et vist niveau. Det hjælper især personer med sensitiv hud til at træffe mere velinformerede valg.

Kraftig stigning i parfumeallergi

På trods af reguleringer, er der stadig parfumestoffer, der er skadelige. De sidste 10–15 år har der været en stigning på 25–30 % i antallet af kvinder og mænd med parfumeallergi, fortæller Jeanne Duus, professor og leder af Nationalt Allergiforskningscenter, i et interview med DR.

Risici ved parfumerede hudplejeprodukter

Den største risiko ved at bruge parfumerede hudplejeprodukter er udvikling af parfumeallergi. Parfume udvundet fra planter kan være lige så allergifremkaldende som syntetisk parfume – nogle gange mere. Parfumeallergi kan have stor indflydelse på dagligdagen og bliver ofte kronisk. Allergien kan også føre til kontaktdermatitis.

Pas også på andre parfumerede produkter

Det er ikke kun hudplejeprodukter, der kan forårsage irritation. En international undersøgelse om parfumeallergi viste, at eksponering overfor luftfriskere, duftende vaskemidler, rengjorte rum med parfumerede produkter eller ved kontakter med personer, der bruger parfumerede produkter, kan give helbredsproblemer.

I de undersøgte lande (USA, UK, Australien, Sverige) rapporterede 32,2 % helbredsproblemer ved eksponering, og 9 % mistede arbejdsdage eller jobs på grund af parfumeeksponering på arbejdspladsen.

Symptomer inkluderer respiratoriske problemer, hovedpine, astmaanfald og hudproblemer som udslæt, rødme og dermatitis.

 

Individuals affected with skin issues when exposed to four types of scented consumer products

Figur 1: Personer, der oplever hudproblemer ved eksponering for fire typer duftende forbrugerprodukter – baseret på Steinemann 2019

Almindelige misforståelser om parfume

1. Naturlig duft er bedre

Parfume udvindes fra planter eller fremstilles i et laboratorium. Hvis den fremstilles i et laboratorium, kaldes den syntetisk parfume. Nogle mener, at “naturlig” er bedre end en parfume udviklet i laboratoriet – men det er ganske enkelt forkert:

“De naturlige stoffer er lige så allergifremkaldende som de identiske stoffer, der fremstilles syntetisk i et laboratorium,”
siger Jeanne Duus, professor, dr. med. og leder af Videncenter for Allergi i Danmark.

2. Parfume har positive egenskaber

Nogle hævder, at parfume har andre positive egenskaber end blot duften. Men det er også en misforståelse:

“Parfume har ingen funktion i en creme overhovedet – ud over selve duften,”
siger Ewa Daniél, toksikolog, i et interview med DR.

3. Æteriske olier er bedre end parfume

Andre påstår, at æteriske olier er et bedre alternativ til parfume, når det gælder allergi – men det er heller ikke korrekt. Æteriske olier kan faktisk være lige så allergifremkaldende som parfume. De er koncentrerede planteekstrakter, der indeholder forskellige flygtige forbindelser, som kan udløse allergiske reaktioner – fra mild hudirritation til alvorlige allergiske reaktioner.

Kun 26 parfumestoffer skal deklareres

Ud af de mere end 2.500 parfumestoffer, der anvendes i kosmetik og hudpleje, er det kun 26, der ifølge EU’s kosmetikforordning skal angives på produktets ingrediensliste. Samtidig er den foreslåede grænseværdi for, hvor meget parfume producenter må tilsætte, blot et forslag – ikke en del af lovgivningen. Det betyder, at producenter i praksis kan tilsætte stort set, hvad de vil, så længe det fremgår af ingredienslisten.

Det efterlader os forbrugere med et vigtigt spørgsmål: Hvordan kan vi så beskytte os selv?

I et interview med DR forklarer Jeanne Duus, professor og leder af Videncenter for Allergi:

“Deklarationen kan ikke bruges til at vurdere risiko. Den fortæller, hvad der er i produktet – men ikke hvor meget. Hvis forbrugerne vil beskytte sig mod allergi, skal de vælge hudpleje uden parfume. Det er den eneste løsning.”

Hun tilføjer, at risikoen for at udvikle parfumeallergi også afhænger af, hvor meget parfumestofferne udsættes for ilt:

“Når produkterne står på en hylde i solen i længere tid, eller låget åbnes gentagne gange, sker der en kemisk reaktion, hvor der dannes nye stoffer, som kan være mere allergifremkaldende end de oprindelige.”

Det bekræfter Mette Sommerlund, overlæge ved Afdeling for Klinisk Medicin, Dermatologi og Venerologi, Aarhus Universitet, i samme interview.

Sådan finder du ud af, om der er parfume i din hudpleje

Det kan være svært – nogle gange næsten umuligt – at se ud fra ingredienslisten, om et produkt indeholder parfume eller duftstoffer.

Et godt sted at starte er at bruge en ingredienstjekker-app, som kan scanne dine produkter. I denne artikel "Forstå ingredienslisten: Din guide til at afkode INCI" finder du gode værktøjer, der kan kan hjælpe dig med at gennemgå indholdet i dine produkter.

Et andet simpelt, men effektivt råd kommer fra Søren Sneholt, CEO hos Bionord A/S, en af nordens førende virksomheder inden for formulering og ingredienser:

“Hvis det dufter – så er der parfume i. Så simpelt er det.”

Pas på Limonene og Geraniol

Limonene er et meget udbredt parfumestof, som ofte bruges i hudpleje og kosmetik på grund af sin friske citrusduft. Stoffet forekommer naturligt i citrusfrugter og deres æteriske olier. Ifølge Kemiluppen tilsættes Limonene i hver tredje kosmetikvare i Danmark.

Selvom Limonene ikke i sig selv er allergifremkaldende, kan det blive det, når det udsættes for ilt. Jeanne Duus forklarer:

“Når stoffet oxiderer, ændrer det sin kemiske struktur, og der dannes hydroperoxider – nogle af dem kan være meget allergifremkaldende.”

Ifølge Videncenter for Allergi er oxideret Limonene i dag en af de hyppigste årsager til parfumestofallergi i Europa.

Et andet stof, du bør være opmærksom på, er Geraniol. I modsætning til Limonene, der først bliver allergifremkaldende efter oxidation, er Geraniol allergifremkaldende i sig selv.

Parfume og miljøet

Det er ikke kun vores hud, der lider under parfume – miljøet påvirkes også. Her er to af de største problemer:

Vandforurening

Når vi vasker hudplejeprodukter med parfume af, skylles de kemiske stoffer ud i spildevandet. Herfra kan de ende i søer, floder og havet, hvor syntetiske duftstoffer skader vandmiljøet og forstyrrer økosystemernes balance.

Luftforurening

Parfumerede produkter frigiver flygtige organiske forbindelser (VOC’er), der fordamper i luften og bidrager til luftforurening. En amerikansk undersøgelse, offentliggjort i Science, viser, at parfumerede produkter udleder lige så mange kemiske dampe som bilemissioner. Disse VOC’er kan reagere med andre partikler i luften og danne ozon og PM2.5-forurening, som er skadelige for både miljøet og vores lunger.

Læs mere om miljøpåvirkningen fra hudpleje i artiklen "Hudpleje og FN’s Verdensmål: En mere ansvarlig og bæredygtig industri".

Sådan træffer du sikrere valg

Her er nogle enkle måder, du kan beskytte både din hud og miljøet på:

1. Vælg parfumefri produkter

Kig efter produkter mærket fragrance-free eller unscented. De indeholder ingen syntetiske duftstoffer og mindsker risikoen for irritation og allergi.

2. Læs ingredienslisterne

Bliv fortrolig med de mest almindelige parfumestoffer, så du kan træffe informerede valg om, hvad du påfører huden.

3. Lav en patch-test

Test et nyt produkt på et lille hudområde i 24-48 timer, før du bruger det i hele ansigtet.

4. Påfør parfume på tøjet – ikke huden

Hvis du vil bruge parfume, så spray den på tøjet i stedet for direkte på huden.

 

Selvom duft kan gøre hudplejeoplevelsen mere sanselig, kommer den med en pris for både hud og miljø. Ved at vælge parfumefri alternativer beskytter du ikke bare din hud mod irritation og allergi – du bidrager også til en renere og mere bæredygtig fremtid. Læs også artikeln: Sådan får du en mere bæredygtig hudplejerutine.

For information om forbudte stoffer i kosmetiske produkter kan du læse den seneste version af kosmetikforordningens bilag II via dette direkte link.

Skriv en kommentar

Bemærk venligst, at kommentarer skal godkendes, før de bliver publiceret.