Omfanget af affald fra hudplejeemballage
Skønheds- og personlig plejeindustrien producerer anslået 120 milliarder emballageenheder hvert år. Størstedelen af denne emballage bliver aldrig genanvendt. Meget ender på lossepladser, hvilket betyder, at din daglige hudplejerutine stadig kan ligge der om 100 år.
To af de mest almindelige typer illustrerer problemet tydeligt:
-
Glasemballage: Ofte opfattet som bæredygtigt, men tungt at transportere – hvilket resulterer i høje CO₂-udledninger på tværs af globale forsyningskæder.
-
Plastkrukker og tuber: Letvægtige og teknisk genanvendelige, men omkring halvdelen af forbrugerne genanvender dem ikke, hvilket gør dem reelt til engangsbrug.
Plastens problem starter allerede ved produktion
Plast er ikke kun et affaldsproblem – det er også skadeligt fra det øjeblik, det fremstilles. En undersøgelse, Mapping the chemical complexity of plastics, publiceret i tidsskriftet Nature, viser, at der anvendes over 16.000 kemikalier i plastproduktion for at forbedre fleksibilitet, klarhed og holdbarhed. Mere end 4.000 er kendt for at være skadelige for menneskers helbred, mens resten ikke er tilstrækkeligt undersøgt. Tallene er baseret på den nuværende forskning; mange kemikalier mangler stadig at blive undersøgt.
Dette gælder for konventionelle plasttyper – herunder fossilbaseret plast, genanvendt plast (PCR), genvundet havplast og biobaseret plast, der kemisk er identisk med fossile plasttyper, som f.eks. sukkerroebaseret polyethylen.
Plastemballage er derfor både et miljø- og sundhedsproblem, hvilket understreger behovet for at se på hele livscyklussen – fra produktion til bortskaffelse - og behovet for nye nye emballagetyper.
Regulering er på vej – men vejen er lang
Heldigvis strammes reguleringen på området, som vi udforskede i “Skincare packaging and regulation: A blind spot in the EU’s new packaging legislation”, men der er stadig lang vej igen, før disse regler fuldt ud ændrer markedet.
Nye og fremadstormende emballageløsninger til hudpleje
Nedenfor finder du en oversigt over både konventionelle og de nye emballagetyper med deres fordele og begrænsninger.
Oversigt over emballagetyper
| Emballagetype | Materiale | Fordele | Vigtigste begrænsninger | Hvad sker der til sidst |
|---|---|---|---|---|
| Fossilbaseret plast | Fossile polymerer | Billig, let, holdbar | Høj CO₂-belastning, toksiske tilsætningsstoffer | Størstedelen ender på losseplads eller forbrænding |
| PCR-plast | Genanvendt plast | Mindre brug af ny plast | Samme kemiske indhold og begrænsninger som plast | Ofte nedbrudt til lavere kvalitet eller på losseplads |
| Bioplast (fx sukkerrør-PE) | Plantebaserede polymerer | Vedvarende råmateriale | Kemisk identisk med plast | Kræver genanvendelsesinfrastruktur |
| Glas | Silikabaseret mineral | Genbrugelig, inert | Tungt at transportere | Kan genanvendes, men energikrævende |
| Industri-komposterbar | Bio-baseret materiale | Certificeret komposterbar | Kræver industri-kompostering | Fungerer ikke uden infrastruktur |
| Hjemmekomposterbar | Bio-baseret, ofte fermenteringsbaseret | Nedbrydes naturligt derhjemme | Højere pris, begrænset tilgængelighed | Nedbrydes fuldstændigt |
Tabel 1: Kilde: Bioli, 2026
PCR-plast og bioplast
Post-consumer recycled (PCR) plast og bioplast fremstillet af materialer som sukkerroer eller genvundet havplast er vigtige skridt væk fra jomfruelig fossile plast. De mindsker behovet for nye råmaterialer og hjælper med at valorisere affaldsstrømme.
De har dog en kritisk begrænsning: Deres end-of-life er stadig plast.
Genvundet havplast er konventionel plast, som har cirkuleret i miljøet og ofte indeholder yderligere forurenende stoffer. Sukkerroebaseret plast, selvom den er fornybar, er kemisk identisk med fossil plast og kræver de samme tilsætningsstoffer.
Hvis disse materialer ikke opsamles og genanvendes korrekt – hvilket ofte ikke sker – ender de på lossepladser eller i miljøet ligesom konventionel plast. Selvom de er forbedringer, løser de ikke det fundamentale systemproblem.
Biologisk nedbrydelig emballage: industri-komposterbar
Industri-komposterbar emballage er designet til at nedbrydes i industrielle komposteringsanlæg under kontrollerede forhold som høje temperaturer, fugtighed og ilt.
Den mest anvendte certificering er:
-
OK compost INDUSTRIAL (EN 13432): Alle komponenter, inkl. trykfarver og tilsætningsstoffer, skal fuldstændigt nedbrydes i et industrielt komposteringsanlæg.
Når infrastrukturen findes, kan industriel kompostering være en effektiv løsning. Tilgangen varierer dog betydeligt mellem regioner, og mange industri-komposterbare materialer bliver forkert sorteret og ender på forbrænding eller losseplads, hvor deres miljøfordel reduceres.
Biologisk nedbrydelig emballage: hjemmekomposterbar
Hjemmekomposterbar emballage repræsenterer den mest avancerede biologisk nedbrydelige løsning tilgængelig i dag. Materialerne er ofte lavet af fermenterede mikroorganismer og er designet til at nedbrydes i en hjemmekompost, hvor temperaturerne er lavere og mindre stabile end i industrielle anlæg.
Produkter certificeret under:
-
OK compost HOME (EN 13432) nedbrydes fuldstændigt under havekompostforhold uden behov for specialiseret infrastruktur.
Hjemmekomposterbare materialer ligner plast, men opfører sig meget anderledes. De kan lægges direkte i baghaven, hvor de nedbrydes naturligt på uger eller måneder, ikke århundreder.
Selv hvis de ender i almindeligt affald, frigiver de kun natur-cyklus kulstof og nedbrydes langt hurtigere end fossil plast, hvilket gør dem til en mere realistisk og holdbar løsning i dagens ufuldkomne affaldssystemer.
Hvis disse løsninger findes, hvorfor er de så ikke udbredt?
Svaret ligger i omkostninger og kompleksitet for hudplejemærker. Hjemmekomposterbare og næste generations materialer kan være op til ti gange dyrere end plast eller glas. Derudover kan brands ikke blot skifte emballage: formuleringer kræver ofte ny stabilitetstestning, sikkerhedsvurderinger og regulatoriske godkendelser. Derfor går forandringen langsomt.
Hvad du kan kigge efter for at gøre en forskel
Hvis du vil bidrage til forandring i branchen, er et godt sted at starte at kigge på nyere brands, der fra starten er designet med bæredygtighed for øje. Der findes allerede nyere, mere bæredygtige alternativer. Nu handler det blot om, at flere brands implementerer dem i deres produktporteføljer, og at vi som forbrugere støtter de brands, der allerede har valgt den vej.
