Hvordan en økologisk ingrediens udvikles
For at en hudplejeprodukt kan blive certificeret økologisk skal ingredienser deri være naturlige. Det kan fx være planteolier, ekstrakter, juicer og botaniske ingredienser som solsikkeolie, avocadoolie, aloe vera, kamille eller grøn te.
Selvom disse ingredienser kan blive forarbejdet eller ekstraheret i laboratorier, er de stadig biologisk komplekse blandinger. Deres sammensætning varierer nemlig afhængigt af jordbund, klima, høsttidspunkt og forarbejdningsmetoder, og det gør økologiske ingredienser inkonsistente fra batch til batch og vanskelige at standardisere.
At forarbejde en plante i et laboratorium gør den ikke til en kontrolleret ingrediens; det koncentrerer blot dens naturlige variation. Fordi disse ingredienser ikke er molekylært definerede eller fuldt oprensede, er der derved større sandsynlighed for, at de kan udløse irritation på sensitiv eller reaktiv hud.
Den manglende kontrol har reelle konsekvenser. Nedenfor ser vi nærmere på, hvordan økologiske ingredienser påvirker både hudens sundhed og planetens.
Økologiske ingredienser: hvordan de kan skabe hudproblemer
1. Økologiske ingredienser kan indeholde allergener og urenheder
På trods af deres “rene” image indeholder økologiske ingredienser naturligt forekommende allergener, reststoffer og reaktive forbindelser, som kan irritere huden. Som toksikolog Ewa Daniél forklarer i et interview med Bioli:
“Der er ingen iboende grund til, at et stof, der stammer fra naturen, er sikrere end et stof, der er skabt i et laboratorium.”
I artiklen Art of Prevention: Essential Oils – Natural Products Not Necessarily Safe, udgivet af National Library of Medicine, fremgår det, at olier og ekstrakter som tea tree oil, lavendelolie og pebermynteolie er veldokumenterede årsager til irritation og allergiske reaktioner – særligt hos personer med sensitiv eller kompromitteret hud.
Da naturlige ingredienser er komplekse blandinger af mange forbindelser, er det vanskeligt at isolere og fjerne problematiske komponenter uden at ændre ingrediensen fundamentalt.
2. Økologiske ingredienser kan øge risikoen for irritation gennem kraftig konservering
Mange økologiske formuleringer baserer sig i høj grad på vandbaserede botaniske ingredienser som aloe vera-juice eller planteekstrakter. Disse ingredienser er særligt modtagelige for mikrobiel vækst.
Som sikkerhedsvurderer Frederik Eberth forklarer i et interview med Bioli:
“Botaniske ingredienser kan være som slik for bakterier. For at holde produkter sikre er man ofte nødt til at øge konserveringen.”
Det betyder ofte højere niveauer af konserveringsmidler og tilsætning af stabilisatorer. Ironisk nok kræver formuleringer med færre naturlige ingredienser ofte mindre konservering og er derfor både mere stabile og bedre tolereret ift. sensitiv hud.
3. Økologiske ingredienser kan give uforudsigelige hudreaktioner på grund af deres inkonsistens
Økologiske ingredienser påvirkes af naturlig variation som vejrforhold, jordbund, høsttidspunkt, opbevaring og forarbejdning, og selv små variationer kan ændre deres kemiske profil.
For sensitiv eller reaktiv hud er denne uforudsigelighed afgørende. Mindre forskelle mellem batches kan øge risikoen for irritation eller uventede hudreaktioner.
Kontrollerede, laboratoriefremstillede ingredienser produceres derimod under stramt regulerede forhold, hvilket sikrer ensartet renhed, ydeevne og hudkompatibilitet fra batch til batch.
Økologisk hudpleje: hvorfor det ikke er bedre for planeten
Selvom økologisk kosmetik ofte opfattes som miljøvenlig, kræver brugen af landbrugsbaserede råvarer i sig selv et betydeligt arealforbrug. Det rejser spørgsmål om skalerbarhed og ressourceeffektivitet – især sammenlignet med bioteknologiske eller fermenteringsbaserede alternativer.
1. Økologisk hudpleje konkurrerer med fødevarekilder
Mange økologiske hudplejeingredienser stammer fra afgrøder, som i princippet er spiselige. Avocadoolie, kokosolie, solsikkeolie, grøn te, kamille og aloe vera dyrkes alle på landbrugsjord, der også egner sig til fødevareproduktion.
Selvom disse ingredienser ofte dyrkes til kosmetisk brug, kunne de i princippet lige så vel indgå i fødevaresystemet. At bruge dem til hudpleje er derfor et prioriteringsspørgsmål: man anvender frugtbar jord, vand og arbejdskraft til skønhedsprodukter frem for mad.
I en verden med stigende pres på fødevaresystemerne bør anvendelsen af landbrugsressourcer til ikke-essentielle produkter som hudpleje tages op til vurdering.
2. Økologisk hudpleje optager mere værdifuld landbrugsjord
Økologisk landbrug har generelt lavere udbytte pr. hektar end konventionelt landbrug, da brugen af syntetisk gødning, pesticider og udbydeforøgende input er begrænset.
Det betyder, at produktion af økologiske hudplejeingredienser ofte kræver mere jord end ikke-økologiske naturlige ingredienser – og markant mere jord end laboratoriefremstillede eller bioteknologiske ingredienser, som slet ikke kræver landbrugsareal.
Det øgede arealforbrug medfører:
-
større pres på dyrkbar jord
-
højere forbrug af vand og ressourcer
-
større påvirkning af økosystemer og biodiversitet
Når lige så effektive ingredienser kan produceres uden brug af afgrøder, bliver afhængigheden af jordintensive økologiske ingredienser svær at forsvare miljømæssigt.
3. Økologisk hudpleje har større miljøpåvirkning under produktion
Livscyklus-analyser udført af Bioli i samarbejde med Novo Nordisk Center for Biosustainability ved Danmarks Tekniske Universitet viser, at laboratoriefremstillede esterolier kan produceres uden brug af landbrugsjord, med færre ressourcer og med et lavere og mere forudsigeligt miljøaftryk end planteolier – herunder markant lavere forbrug af vand, energi og CO₂.
4. Økologisk hudpleje kræver flere ingredienser for at forblive stabil
Planteolier og botaniske ekstrakter oxiderer let, når de udsættes for lys, varme og ilt. Oxidation reducerer effektiviteten, skaber ubehagelig lugt og øger allergent potentiale.
For at kompensere kræver formuleringer ofte ekstra antioxidanter, konserveringsmidler eller parfume, hvilket øger formuleringens kompleksitet og miljøpåvirkning. Som Frederik Eberth forklarer i et interview med Bioli:
“Når naturlige ingredienser oxiderer, kan de blive mere allergene og kræver ofte yderligere ingredienser for at stabilisere eller maskere nedbrydning.”
Fremtidens hudpleje er ikke økologisk – den er intelligent
I takt med at hudplejevidenskaben udvikler sig, flytter fokus sig væk fra romantiserede forestillinger om naturen og hen imod bioteknologi, præcisionsformulering og hudbiologi.
Den mest ansvarlige hudpleje i dag er:
-
minimal
-
højt kontrolleret
-
lav på allergener
-
lav i miljøpåvirkning
Økologisk hudpleje lyder godt, men når man går i dybden, er det langt fra det bedste valg hverken for din hud eller miljøet. Kontrollerede, laboratoriefremstillede ingredienser – herunder bioteknologiske ingredienser – er derimod:
-
opbygget med en defineret molekylær struktur
-
oprenset for allergener og forurening
-
identiske fra batch til batch
Denne grad af kontrol er grunden til, at laboratoriefremstillede ingredienser ofte tolereres bedre af sensitiv hud og foretrækkes i dermatologiske og farmaceutiske formuleringer.
God hudpleje defineres ikke af, om en ingrediens er naturlig eller økologisk. Den defineres af, hvordan den opfører sig på huden – og hvad den koster planeten.
Relateret artikel: Naturlig hudpleje: Hvorfor du bør undgå ingredienser som solsikkeolie, avocadoolie og aloe vera
