25/10/2026

Skønhedsindustrien har også en grim side. Nye indsamlingsordninger verden over skal gøre det lettere for forbrugerne at aflevere den tomme emballage efter burg. Samtidig kan initiativerne sætte fokus på, hvilke materialer emballagen egentlig er fremstillet af.

Udfordringen med hudplejeemballage

Skønheds- og personlig plejeindustrien producerer anslået 120 milliarder emballageenheder om året. Men hvad sker der med emballagen, når produkterne er brugt op? Mange er usikre på, hvordan den skal sorteres, og hvor den skal afleveres. Derfor risikerer emballagen at ende i restaffald eller i genbrugsbeholdere, hvor den ikke kan håndteres korrekt. Det er derfor vigtigt at gøre det lettere at finde ud af, hvor de kan aflevere deres brugte emballage, så den kan blive sorteret og behandlet bedst muligt.

Hos Bioli er emballagen en vigtig del af tilgangen til hudpleje. Krukker, flasker og pipetter er fremstillet ved fermentering af mikroorganismer og er certificeret hjemmekomposterbare. Det er et biobaseret alternativ til de traditionelle emballagematerialer, der typisk anvendes.

Nye indsamlingssteder for hudplejeemballage

I USA og Canada har Pact Collective nu etableret indsamlingssteder, hvor forbrugerne kan aflevere udvalgt emballage fra skønheds- og plejeprodukter. Emballagen bliver herefter sorteret og sendt videre til behandling. Blandt de detailkæder, der har indsamlingssteder på udvalgte lokationer, er Aesop, Sephora og Nordstrom.

I Storbritannien samarbejder MYGroup med detailhandlen om indsamling af brugt skønheds- og kosmetikemballage. Ordningerne omfatter blandt andet Boots og Harrods. Mere end 800 butikker har indsamlingssteder til emballage fremstillet af Shellworks' biobaserede materiale. Der arbejdes også på at etablere lignende muligheder flere steder i Europa.

Større opmærksomhed på emballagens materialer

Når det bliver lettere at aflevere brugt hudplejeemballage, kan det også skabe større interesse for, hvad emballagen er lavet af, og hvilke alternativer der findes.

"Når forbrugerne bliver mere opmærksomme på, hvordan hudplejeemballage skal sorteres og bortskaffes, begynder de også at interessere sig for, hvilke materialer den er fremstillet af. Det er vigtigt. Jo mere vi taler om emballage, desto større mulighed har vi for at gentænke de materialer, der bruges i skønhedsindustrien, og undersøge alternativer til traditionel plast." – Nina Wiberg Rosenquist, founder af Bioli

Mange er opmærksomme på, hvordan emballage fra fødevarer og drikkevarer skal sorteres. På samme måde er der behov for større opmærksomhed på emballagen fra skønheds- og hudplejeprodukter. Det kan være med til at få både forbrugere og virksomheder til at stille flere spørgsmål til materialevalget og undersøge nye løsninger, herunder biobaserede materialer.

Hos Bioli er det en del af en bredere tilgang til hudpleje. Krukker, flasker og pipetter er fremstillet ved fermentering af mikroorganismer. Hvis hverken hjemmekompostering eller at aflevere den ved et indsamlingssted er en mulighed, skal emballagen bortskaffes som restaffald. Da emballagen er fremstillet af plantebaseret frem for fossilbaseret kulstof, stammer det kulstof, der frigives ved forbrænding, fra det naturlige kulstofkredsløb. Bedre hudpleje handler ikke kun om det, der er i emballagen, men også om det, emballagen er lavet af.

Skriv en kommentar

Bemærk venligst, at kommentarer skal godkendes, før de bliver publiceret.

Produkter

Oplev hudpleje til sundere hud og med omtanke for planeten

Forskningsbaseret hudpleje til hverdagsbrug med målrettet effekt og silkebløde teksturer. Velegnet til selv den mest følsomme hud og udviklet med omtanke for miljøet.

Se alle
  • Clarifying Cleanser and Exfoliator

    Clarifying Cleanser and Exfoliator

    Regular price
    375,00 DKK
    Regular price
    Sale price
    375,00 DKK
  • Moisturizing and Protecting Day Cream

    Moisturizing and Protecting Day Cream

    Regular price
    485,00 DKK
    Regular price
    Sale price
    485,00 DKK
  • Strengthening Serum

    Strengthening Serum

    Regular price
    625,00 DKK
    Regular price
    Sale price
    625,00 DKK